Filhåndtering
Filhåndtering generelt
Som navnet siger, så er det et program man håndterer filer med.
Men på de fleste styresystemer er det så grundlæggende en del af styresystemet, at det gennemsyrer mange funktioner i det man arbejder med, så det er svært at give en præcis beskrivelse af det.
Der er dog stadig en del basale ting man kan gøre med filerne, som er rigtigt smart at have styr på.
Flytte filer
Det simpleste er at tage fat i filerne med musen, og flytte dem hen til den mappe man vil flytte dem til. Man skal dog være opmærksom på at hvis man flytter til et andet drev, så kopierer man dem i stedet.
Man kan også højreklikke på filen og vælge Klip, hvorefter man flytter sig derhen hvor man vil have filerne ind, højreklikker og vælger Sæt ind - denne metode flytter også filerne til andre drev.
Alternativt kan man flytte filerne med højre musetast - her får man så valget mellem at flytte og kopiere filerne.
Er man til genvejstaster, så kan man markere filerne og taste Ctrl-X, og placere sig hvor man vil have dem ind og taste Ctrl-V.
Hvis du skal flytte filerne gennem en *NIX shell, skal du bruge programmet mv. Du skal bruge det selvsamme program til at omdøbe filer.
Hvis du vil flytte fil-1 fra mappe-1 til mappe-2 skal du skrive følgende
mv mappe-1/fil-1 mappe-2/
Kopiere filer
Det simpleste er at tage fat i filerne med musen, og flytte dem hen til den mappe på et andet drev som man vil flytte dem til. Man skal dog være opmærksom på at hvis man trækker dem til en anden mappe på samme drev, så flytter man dem i stedet. De forsvinder altså fra den oprindelige placering.
Man kan også højreklikke på filen og vælge Kopier, hvorefter man flytter sig derhen hvor man vil have filerne ind, højreklikker og vælger Sæt ind - denne metode kopierer også filerne inden for samme drev.
Alternativt kan man flytte filerne med højre musetast - her får man så valget mellem at flytte og kopiere filerne.
Er man til genvejstaster, så kan man markere filerne og taste Ctrl-C, og placere sig hvor man vil have dem ind og taste Ctrl-V.
Er man hardcore kan man også bruge cmd command prompt.
Slette filer
Hvis man ønsker at slette filer, så kan man trække dem hen i papirkurven (er normalt placeret på skrivebordet).
Man kan også højreklikke på filerne og vælge Slet.
Eller man kan markere dem med musen og taste Delete.
Disse 3 metoder håndterer filerne således at de bliver flyttet til papirkurven, og de vil kunne gendannes, hvis man ønsker det - det er altid rart, hvis man kommer til at slette noget, specielt ved et uheld. Det betyder dog også at filerne stadig fylder på maskinens harddisk.
Hvis man er sikker på filerne skal slettes, så er en enkel metode at taste Shift-Delete - den vil så spørge om man er sikker på at man vil slette permanent, men det er man jo :-)
Vis skjulte filer og mapper
I en del tilfælde kan det være rar at kunne se mere end windows normalt vil lade en gøre. Dette er beskrivelsen for Windows 7.
Der skal man arbejde med mappeindstillingerne. Det gør man ved at vælge Organiser (rød markering) inde i filhåndteringen, og klikker på Mappe- og søgeindstillinger (blå markering)
Inde i Mappeindstillinger vælger man fanebladet Vis (rød markering), og markerer Vis skjulte Filer, Mapper og Drev (blå markering) og klikker OK. Så skulle man gerne kunne se de ting som windows ellers skjuler.
Der er også mange andre gode indstillinger man kan rode med, men pas på, man er tæt på styresystemets funktioner.
Genvejs taster
Mac
Ny mappe = ⌘ ⇑ n
Marker alt = ⌘ a
Klip = ⌘ x
Kopi = ⌘ c
Sæt ind = ⌘ v
Fortryd = ⌘ z
Gendan = ⌘ ⇑ z
Luk programet = ⌘ q
Minimere = ⌘ m
Ny side i en browser = ⌘ n
Luk vindue i browser = ⌘ ⇑ w
Luk fane i browser = ⌘ w
Indlæs side igen i browser = ⌘ r
Søg i browser = ⌘ f
Gem = ⌘ s
Åbne = ⌘ o
Print = ⌘ p
Zoom ind = ⌘ +
Zoom ud = ⌘ -
Omdøb = ⌘
F1 = skærmbelysning ned
F2 = skærmbelysning op
F3 = vise alle åbnet programmer
F4 = widgets
F7 = forrige sang i iTunes
F8 = starter iTunes + play/pause i iTunes
F9 = næste sang i iTunes
F10 = mute
F11 = skrug lyd ned
F12 = skrug lyd op
Windows
Marker alt = ctrl a
Klip = ctrl x
Kopi = ctrl c
Sæt ind = ctrl v
Fortryd = ctrl z
Gendan = ctrl shift z
Luk programet = Alt F4
Minimere = ctrl m
Ny side i en browser = ctrl n
Luk vindue i browser = ctrl shift w
Luk fane i browser = ctrl w
Indlæs side igen i browser = ctrl r
Søg i browser = ctrl f
Gem = ctrl s
Åbne = ctrl o
Print = ctrl p
Zoom ind = ctrl +
Zoom ud = ctrl -
Omdøb = F2
Lås Computeren = Windowstast L
Jobliste = Ctrl + Shift + Escape