Massekommuniktion

Her ses en illustration af massekommunikation

I starten af 1900-tallet var der stor bekymring, da nye elektroniske medier kom på markedet. Disse medier blev set af store dele af befolkningen. Derfor var man bange for, hvilken virkning det ville have på samfundsstrukturen og befolkningens moral.

Dette blev baggrunden for effektforskningen, hvor man især kiggede på hvilke skadelige virkninger medierne kunne have på børn og unge. Sociologer hoppede med på vognen og forskede i, hvilken påvirkning medierne havde på modtageren. Sociologerne kiggede også på, hvad modtageren får ud af budskabet, og hvordan de efterfølgende reagere, når de er blevet påvirket af mediet. Det var især i USA i 1920'erne at der blev sat fokus på voldelige film. Kunne vold i film påvirke publikummet negativt og føre til voldelige reaktioner hos modtageren?

En bekymring, som mange stadig har i dag og som bestemt ikke er blevet mindre med computerspillets udbredelse.

Massekommunikation er regelmæssigt knyttet til de mekaniske og elektroniske trykte-, lyd- og billedmedier der er blevet udviklet indenfor det sidste århundrede.

Karakteristisk for massekommunikationen er at medierne ikke kan afgrænse sig til en bestemt målgruppe. Man vil med massekommunikationen ramme et bredt publikum. En avis læses gerne af 2-3 andre personer udover køberen. Fjernsynskanalerne kan heller ikke undgå at børn ser programmer, som egentlig var rettet mod den voksne målgruppe.

En afsender, f.eks. en forfatter, en politiker eller et firma, vil ud med et budskab til en bredmålgruppe. Dette budskab formidles via et medie ud til modtageren. Dette kan være et medie som en avis, tv eller internet. Det vil herefter ramme en målgruppe, som vil forstå budskabet og dette vil evt. have en effekt. Det er ikke altid at modtageren læser budskabet som afsenderen ønskede det. Dette er fordi publikummet er så bredt og derfor har meget forskellige måder at tolke budskabet på.