Offline/online
Offline
Offline betyder 'frakoblet' eller 'uden forbindelse.'
At være offline betyder at man "ikke er koblet til et netværk", det kunne muligvis være ikke at have sin mobil på sig - eller at være logget af Facebook. En printer er fx offline når forbindelsen til computeren er afbrudt.
Modsætningen til offline er online.
Online betyder 'på linjen'. I forbindelse med elektronik er det fx når en computer er tilkoblet et netværk.
Man kan også være online, igen på fx Facebook eller over mobilen[1]
Udviklingen af netværket har det gjort muligt for alle at være online konstant, og man kan altså altid komme i kontakt med omverdenen. Dette kan både være en god og dårlig udvikling: nogle folk får nærmest abstinenser, hvis de skal leve uden deres mobil i et par timer - de er vant til at være online 24/7. Mobiltelefoni skulle eftersigende også kunne ødelægge befolkningens nattesøvn. En undersøgelse i Europa har gjort det klart, at flere og flere (specielt unge) døjer med deres nattesøvn, fordi de hele tiden ligger med tanker i baghovedet som: 'er der kommet en sms? Er der sket noget på Facebook?' Selv hvis/når du sover, og der kommer en SMS forstyrrer det hjernen. Det er specielt gruppen mellem 16-24 år, som døjer med problemet. Manglende søvn kan også føre til træthed og stress (i værste fald).
Medialiseringen og mobiliseringen af alting, kan dermed have gjort os afhængige af, at være 'på linjen' hele tiden?[2]