Blokdiagram

Eksempel på et blokdiagram over en vejrstation med trådløs kommunikation

Et blokdiagram er en Skematisk tegning, som beskriver et elektronisk kredsløb eller et apparats overordnede struktur. Det skal ikke være nogen nøjagtige detaljer, det skal blot være en behjælpelig måde, at give et godt overblik over hele ens kredsløb på.

Formål

Formålet med et blokdiagram er at få en bedre forståelse af elektronisk kredsløb, dog indeholder blokdiagrammet ikke detaljerede oplysninger.

Blokdiagrammets funktion er at forklare konstruktionens virkemåde således, at den også kan forstås af ikke-specialister (det er på blokdiagramniveau, at man kommunikerer med kunder og folk med andre specialer – blokdiagrammet er en grænseflade til omverdenen). Blokdiagrammet gør det også muligt at dele problemet op i mindre enheder (som evt. kan udføres af forskellige personer), men frem for alt giver det et godt overblik for en selv. Teknisk set kan de enkelte ”kasser” i blokdiagrammet indeholde delfunktioner, som hver for sig løser et eller andet problem/aspekt fra problemformuleringen, men det er ikke altid man kan dele det op på denne måde.

Start med et blokdiagram, der viser hele konstruktionen, selvom det også kun lykkes at realisere en lille del af den. Lav det første overordnede blokdiagram rimeligt simpelt, tænk på at det er det første læseren ser af ideerne omkring projektet. De enkelte blokke kan så enten på dette sted eller senere i rapporten deles endnu mere op i et nyt blokdiagram – igen for at bevare overskueligheden.

En god håndregel er, at hvis man har mere end 6-8 blokke i sit blokdiagram, så skal man opdele det i flere blokdiagrammer. Man kan godt selv overskue det, fordi man kender udviklingen i det, men det vigtige er at læseren kan overskue det.

På den måde understreges den logiske sammenhæng, som skal gælde lige fra projektets indledning til den sidste konklusion.

Eksempel opstilling

Figur1

Figur 2

De vigtigste elementer illustreres med firkanter(blokke), hvor hver blok har en lille tekst, som angiver, hvilken del i systemet, den udgør Forbindelserne mellem blokkene angives med streger, pile eller anden passende forbindelseslinje.

Forbindelseslinjen

Ved en forbindelseslinje i et blokdiagram kan der både angives retning og antal af forbindelsen.

Retning

Retningen af forbindelsen i et blokdiagram kan angives ved pile, som vist i Figur1, så er signalvejens eller dataenes retning fra Blok1 til Blok2.

Illustrationen her er ikke typisk for et blokdiagram. Man vil normalt lægge blokkene efter hinanden i læseretningen, så man læser fra et input-signal over mod et output, men der kan selvfølgelig altid være grafiske begrænsninger som sidebredde og andet, der berettiger til andre valg.

Antal forbindelser

Man kan også angive antal forbindelser der går frem og tilbage i systemet, som vist i figur2 så er der 3 forbindelser der går fra Blok1 til Blok2 og 1 forbindelse der går fra Blok2 til Blok1

Programmering

For at dokumentere et stykke software man har programmeret kan blokdiagram også bruges. Man vil dog ofte bruge en anden betegnelse kaldet et flowdiagram.

Programmer

Der er mange programmer som kan bruges til at lave et blokdiagram, ofte er det nemmest at oprette et simpelt billede og bare tegne det.

Gode programmer til at lave et blokdiagram i:
Adobe Illustrator
Adobe Photoshop

Et professionelt program til diagrammering er Visio, men man kan komme langt med et freeware program som Dia, eller man kan anvende et online alternativ som Gliffy

Kommunikationsværdi

Husk, at formålet for blokdiagrammet, og i øvrigt for alle illustrationer, tidsdiagrammer o.l., er at fremme forståelsen for læseren/kunden, og derfor skal alle disse dele også være læsevenlige (altid vandret og placeret således, at man på samme tid kan kigge på dem og læse beskrivelsen – evt. kan de sættes efter beskrivelsen med mulighed for at udfolde dem – husk i så fald at opfordre læseren til at gøre det).