IRC
"Velkommen til IRC. Hvor mænd er mænd, kvinder er mænd og småpiger er FBI-agenter."
Meningen bag citatet, er at man ikke altid kan regne at folk er dem, de udgiver sig for.
IRC eller Internet Relay Chat er et virtuelt mødested på internettet, hvor folk fra hele verden kan mødes og chatte.
Brugeren anvender et klientprogram, der forbinder sig med en server i et givent IRC-netværk. Alle servere i et IRC-netværk er sammenkoblet og videresender beskeder fra bruger til bruger på netværket.
På IRC er det muligt at deltage i forskellige kategorier, hele verden over: gruppediskussioner, skrive privat med venner eller familie, hvorend de befinder sig.
Spektrummet på IRC er meget blandet, og dette gør at der findes mange interesser og holdninger på IRC.
Historie
I august 1988 blev IRC lavet af Jarkko Oikarinen, dette skulle være en erstatning for et program kaldet MUT (MultiUser talk) på et 'Bulletin Board system', der hed OuluBox og fandtes i Finland. Jarkko Oikarinen fandt sin inspiration i 'Bitnet Relay chat', der i sin tid var at finde på Bitnet-netværket.