Kryptering
Mikkel Egerrup Kryptering er en proces som bruges til at beskytte og hemmeliggøre information. Kryptering sørger for at hackere og andre personer som prøver at aflytte/aflæse, ikke kan læse filen [1]. Kryptering forvansker indholdet, så det kun kan læses af personer med den korrekte krypteringsnøgle. Kryptering bruges idag af de fleste virksomheder, og de fleste personlige oplysninger (kreditkortnummer, navn, adresse osv.) bliver også krypteret før de sendes ud på nettet. En krypteringsnøgle er en kode som man skal skrive for at få adgang til de krypterede filer. [2].
Typer af kryptering
Server-side kryptering
Server side kryptering betyder at en fil bliver krypteret på en server før den bliver overført til en enhed. Hvis der skal hentes vigtig information fra en server uden nogle skal have adgang til det, er server side kryptering en god løsning mod overvågning[3].
Client-side kryptering
Client side kryptering anvender det samme princip som server side kryptering, hvor en server krypterer dataen før den hentes ned på ens computer. Forskellen er at der foregår endnu et trin i Client-side kryptering. Der dannes en ekstra kryptering på den computer som downloader filen. Dette giver den dobbelte beskyttelse, men kræver mere ansvar, eftersom at brugeren skal huske den krypteringsnøgle som anvendes på computeren [3].
Hele disk kryptering
Hele disk kryptering som navnet angiver, krypterer en hel fysisk disk. Ved at kryptere hele sin harddisk vil alle filer på den disk være beskyttet, hvor mindre andre får fat i krypteringsnøglen[4].
Single-user file kryptering
Singe-user file kryptering er en let og sikker måde at kryptere en enkelt fil på. Denne krypteringsform er vel egnet til at sende vigtige filer over internettet, for eksempel via E-mail. Det kræver dog at modtagere har krypteringsnøglen eller et afkodningsprogram[4].
Multi-user file kryptering
Multi-user file kryptering er en mere kompliceret form for kryptering. Her kan flere brugere få adgang til de krypterede filer. Her er det dog vigtigt at det foregår over det samme afkodningsprogram og at konfigurationer ikke varierer, hvilket kan skabe splid i krypteringen og åbne op for uvelkomne seere[4].
Database kryptering
Database kryptering er kryptering inde i en database. Database kryptering er en dyr form for kryptering, eftersom det kræver meget plads. Database kryptering benytter sig af mange forskellige algoritmer og krypteringsnøgler[5].
Guide til kryptering
Et krypteringsprogram som kan anbefales er Truecrypt. Her er en guide til at sætte det op og anvende det. Først skal du hente Truecrypt, det kan hentes på følgende side http://www.truecrypt.org
Vælg den version som passer til din computer og begynd med at downloade. Når du er færdig med at downloade, skal du installere programmet. En god regel før du installerer programmet er at være sikker på at du er logged på som administator på din computer. Dette er vigtigt når selve programmet skal benyttes.
Selve installations processen burde ikke være noget problem. Du skal blot acceptere betingelser og begynde med at installere programmet. Det anbefales at du vælger følgende to muligheder under installationen: ”Install for all users” og ”Associate .tc file extension with TrueCrypt”.
Åben programmet når du er færdig med at installere
Truecrypt vil nu spørge dig om du vil se en guide til hvordan programmet virker. Du kan vælge denne mulighed, eller bare gå videre med denne guide.
Det første du skal gøre er at lave en ”volume”. Med andre ord, så skal du vælge hvilken krypteringsform du gerne vil have. Klik på ”Create Volume”.
Her får du givet et ental muligheder, hvor hver mulighed har sin helt egen specielle egenskab. For at gøre det simpelt, vælger vi at lave en ”file container”, som er bedst for den normale bruger.
Du vil også få muligheden for at vælge om det skal være en standard eller hidden volume. Her er det vigtigt at bemærke at dette ikke gør noget ved sikkerheden hvad angår selve krypteringen, så derfor anbefales det at holde det simpelt og vælge standard.
Nu skal du vælge placeringen for din volume. Her er selve placeringen af volumen ikke så vigtigt, det eneste du skal være sikker på er at du har nok plads. Hvis du vil have en volume på 100 gigabytes, så er det vigtigt at du vælger den harddisk hvor du har 100 gigabytes på.
Nu skal du vælge anordningen, eller rettere sagt, selve beskyttelsen. Hvilken algoritme du vælger er ikke fatal for beskyttelsen. Alle mulighederne er gode muligheder. Hvis du er usikker på hvad du skal vælge, anbefales det at du vælger det samme som der er valgt på billedet.
I det næste trin skal du vælge størrelsen på din volume. Du kan angive størrelsen i KB, MB eller GB. Hvis du har i tanke om at brænde dine krypterede filer ned på en disk, anbefales det at du vælger en størrelse omkring 4.5 GB, hvilket passer til en normal DVD disk.
Nu skal du til at vælge et kodeord. Det er vigtigt at huske at krypteringen kun er så god som dit kodeord for din volume. Så vælg med omhu og vælg et password som ikke er alt for let at gætte.
Herefter vil du blive spurgt om du har intentioner om at lagre store filer, som for eksempel en film. Grunden til at du bliver spurgt er, at hvis du har intentioner om det, så vil Truecrypt lave filsystemet bedre, så det passer til store filer.
Næste trin kan være svært at forstå. Det programmet gør er at danne selve krypteringen, hvilken den gør alt efter hvordan du bevæger din mus på skærmen. Det er ikke vigtigt at du kender denne kode, eftersom den kun vil være brugbar til hackere, som prøver at få adgang til de specifikke krypteret filer.
Når den er færdig med at generere selve krypteringen, vil du blive ført videre til Truecrypts originale interface. Din volume er nu blevet skabt som en *.TC fil, som er det generelle filnavn for Truecrypt filer.
Nu kan du så åbne din container (den krypteret filbeholder) ved at klikke på ”Select file” og finde det sted hvor du har gemt din container. Nu skal du så mounte filen, hvilket betyder at du dekrypterer filen ved at lave *.TC filen om til en disk som du kan åbne på computeren. Du skal også huske at vælge et drev, i dette tilfælde er der valgt drevet ”Y”.
Nu skal du skrive dit password og klikke ”OK”.
Nu burde du have skabt dit drev. Lad os tjekke:
Hvis du har en Local disk (i dette tilfælde ”Y”) så har din dekryptering og derved din kryptering og dannelse af en container været en succes.
Husk nu at der er en grund til at du krypterer dine filer, så derfor vil det være en god ide at slette de filer som bliver overført fra din disk til din computer når du er færdig med at bruge dem. Derudover skal du huske at dismount (fjerne drevet) når du er færdig med at bruge drevet.
Referencer
- ↑ http://en.wikipedia.org/wiki/Encryption
- ↑ http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-vista/What-is-encryption
- ↑ 3,0 3,1 http://www.one.com/da/support/faq/hvad-er-kryptering
- ↑ 4,0 4,1 4,2 http://www.dipee.info/17/2012/02/typer-af-filkryptering.html
- ↑ http://www.techopedia.com/definition/24416/database-encryption-and-decryption