Påstand Belæg Hjemmel

Model inspireret af google site Danskfaget

Påstand Belæg og Hjemmel kan anvendes i et hvert argument, også uden at du tænker over det. Hvis du vil finde ud af mere, skal du læse resten af siden.

Påstand

Påstanden er kernen i argumentationen, det er her man prøver at få modtageren til at tilslutte afsenderens holdning. Det er også her, man kan komme med sin holdning, hvis man blot har sit belæg på plads.

Belæg

Belæg er det grundlag eller den viden som påstanden bygger på. Altså for at man skal kunne komme med sin påstand, er man nødt til at have belæg for den givne påstand.

Hjemmel

Det er i hjemlet, hvor der skabes en logisk sammenhæng mellem påstand og belæg. Den logiske sammenhæng bliver skabt udfra et generelt synspunkt mellem afsender og modtager. Hjemmel er også det indforståede budskab i bevisførelsen af en påstand.

Eksempel

Påstand: Man må ikke sidde to på en scooter.

Belæg: Det står i færdselsloven.

Hjemmel: Den der ikke overholder færdselsloven, risikere at få en bøde.

Hvornår bruger man påstand, belæg og hjemmel?

Da det er en generel argumentationsmetode kan man anvende den mange steder, både når man skal opbygge en argumentation og når man skal analysere andre. Man kan bruge påstand, belæg og hjemmel når man har en argumentation med en anden, eller når man skriver noget, for at sikre at man gode argumenter for det man skriver. Det kan også bruges i danskfaget, bl.a. ved argumentationsanalyse samt i kommunikation/IT ved kommunikationsanalyse.

Hvordan bruger man påstand, belæg og hjemmel?

Man bruger det til at overbevise personer, som synes noget andet, eller har anden holdning. Det kan også bruges i en større sammenhæng, hvis man skal skabe troværdighed, eller blot almen overbevisning.

Det man skal være mest opmærksom på når man anvender argumentationsmetoden eller analyserer andres kommunikation er, at de tre dele skal alle være til stede for at det er en god argumentation, samt at at der skal være en sammenhæng mellem de tre dele. Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, så er det en svag argumentation.

Hvorfor bruger man påstand, belæg og hjemmel?

Hvis du ikke anvender påstand, belæg og hjemmel i en argumentation, så kan du ikke overbevise andre om at du har ret. Med andre ord: Du har et elendigt argument.

I ned stående eksempel, bliver der vist et forkert eksempel:

Påstand: Jeg er verdens stærkeste mand.

Hvis man ikke har noget belæg eller hjemmel, for ens påstand. Så er der ingen der vil tro på dig.

Anvendelse

Når man skriver opgaver, og for den sags skyld, alt hvad andre skal læse, så er det en god ting at have modellen i baghovedet, så man ikke bare kommer med løse påstande i det man skriver, men at læseren kan følge ens argumentation.

Et andet sted hvor modellen er vigtig er, hvis man skal analysere en andens argumentation - det kan være i en tekst, en reklame eller i et hvilket som helst kommunikationsprodukt.

Bliver man skrap til at argumentere, så kan man også anvende modellen når man skal gendrive andres argumenter, og i stedet få sine egne argumenter igennem.

Man kan ikke bare argumentere som man selv har lyst til - så virker argumentationen ikke.
Man skal anvende troværdige og ærlige argumenter, men man må også gerne vise at man er iderig så længe man anvender klare og tydelige budskaber i den måde man argumenterer på. Det siger sig selv at argumenter skal være sande eller i det mindste være sandsynlige for at argumentationen virker.
Det der måske kan være sværest i argumentationen er er at få en god relevant sammenhæng i argumentet. En god rettesnor er at påstand, belæg og hjemmel handler om det samme, altså at der er en logisk sammenhæng gennem hele argumentet.

Udvidelse af modellen

Det her beskrevne er blot den simple form af modellen. Den kan udvides med flere elementer som rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse. Andre steder ser man også forbehold inde i modellen.