PDF creator
PDF Creator er et lille freeware program der installerer sig som en printer.
Når man skriver ud på den printer bliver det til en PDF-fil, som man skal gemme på sin egen maskine.
Installation af programmet
Programmet kan downloades her
Man skal være opmærksom på at man ikke installerer professional versionen, med mindre man vil betale for det.
Brug af programmet
For at lave en PDF-fil ud af et vilkårligt dokument, uanset hvilket hvilken type dokument det er, så åbner man dokumentet i det program det er lavet i, og beder programmet om at skrive ud - selve dialogen for at vælge printeren kan se forskellig ud - det viste eksempel er fra Word. Her vælger man PDFcreator som vist:
Når man klikker OK, så vil PDFcreator bede om nogle oplysninger, der lagres inde i PDF-dokumentet. Normalt kan man blot acceptere de standard oplysninger der er:
Så bliver man bedt om at angive hvilken fil der skal gemmes i, og hvor det skal gemmes henne:
Når dokumentet er konverteret til PDF, så vil PDF-filen som standard blive åbnet i Adobe Acrobat Reader (det kan fravælges i det vindue med dokumentoplysninger).
Andre muligheder
En anden mulighed, som bl.a. giver lidt bedre grafisk kvalitet, og hvor der er andre muligheder for indstillinger er at bruge Adobe PDF, som er en del af Adobe pakken.